Haveomlægning

Kontakt os

Vi vender tilbage inden for 24 timer

Den grønne Stil

Haveomlægning til en have, der er nem at passe

En have skal være et sted, du glæder dig til at være i, ikke en liste over opgaver, der hober sig op. Hos Den Grønne Stil hjælper vi med haveomlægning på Vestsjælland, så din have bliver nemmere at passe, uden at den mister sit grønne liv og sin charme.

Vi ser på, hvordan du bruger haven i dag, og hvor meget tid og kræfter du har lyst til at bruge på den fremover. Ud fra det laver vi en plan, der fjerner de tunge og tidskrævende opgaver og beholder det, du holder af.

Resultatet er en have med færre, men bedre valgte planter, enkle løsninger og mindre vedligeholdelse, så du kan nyde haven i stedet for at kæmpe med den.

Den grønne Stil

Når haven er blevet for stor en opgave

Mange af de kunder, vi hjælper med haveomlægning, har haft den samme have i mange år. Den er blevet anlagt og passet med glæde, men livet har ændret sig. Måske er kræfterne ikke de samme som før, måske tager arbejde eller familie mere af tiden, eller måske var haven jeres fælles projekt, og du står nu alene med den efter at have mistet din partner.

Uanset baggrunden er det helt naturligt at ønske sig en have, der kræver mindre. Vi tager os god tid til at lytte og finder en løsning i dit tempo. Vi kan sagtens bevare de planter og steder i haven, der betyder noget for dig, og samtidig gøre resten lettere at holde.

Du behøver ikke have en færdig idé, når du kontakter os. Vi kommer gerne forbi til en gratis besigtigelse og snakker om mulighederne.

IMG_20250325_163055858
IMG_20250402_132607685
Før
Efter

Den grønne Stil

Sådan gør vi haven lettere at passe

Ingen haver er ens, og derfor er der heller ikke én løsning, der passer til alle. Vi sammensætter omlægningen efter din have, dine ønsker og dit budget.

Typiske ændringer ved en haveomlægning:

Vi rådgiver om, hvilke ændringer der giver størst effekt for dig, så du ikke bruger penge på noget, der ikke gør en forskel i hverdagen.

Den grønne Stil

Grøn haveomlægning uden gift

Som grøn anlægsgartner tænker vi bæredygtighed ind i hele omlægningen. En have, der er nem at passe, behøver ikke være en have uden liv.

Vi arbejder uden gift, bruger eldrevne maskiner og genbruger haveaffaldet til flis eller kompost.

Den grønne Stil

Sådan foregår en haveomlægning

Vi starter med en gratis besigtigelse, hvor vi går haven igennem sammen med dig. Du fortæller, hvad du gerne vil beholde, og hvad der er blevet for meget, og vi kommer med forslag til, hvordan haven kan gøres enklere.

Derefter får du et skriftligt tilbud med en klar beskrivelse af opgaven. Når du har sagt ja, aftaler vi et tidspunkt, og vi står for hele arbejdet, fra rydning og jordarbejde til plantning og oprydning. Vi efterlader altid haven pæn og klar til brug.

Hjælp til haven bagefter

Selv en have med lav vedligeholdelse har godt af et par besøg om året. Ønsker du det, kan vi lave en fast aftale om græsslåning, hækklipning og giftfri ukrudtsbekæmpelse, så du slet ikke skal tænke på det.

Den grønne Stil

Få et tilbud på haveomlægning

Drømmer du om en have, der er nemmere at passe? Kontakt os for en gratis og uforpligtende besigtigelse og et tilbud på haveomlægning. Ring til Lene på 81 11 16 22 eller Tejs på 81 11 16 21, eller skriv til info@dengronnestil.dk. Vi vender tilbage inden for 24 timer.

Kontakt os

Vi vender tilbage inden for 24 timer